Elbæks ligger i den absolutte top blandt danske liebhaverimæglere med en portefølje på over 1,3 milliard. Vi har spurgt Farnaz og Lars Elbæk om deres syn på markedets udvikling, og hvilken form for ejendomme, de særligt fokuserer på.

MANGE MENNESKER TROR, LIEBHAVERI HANDLER OM POSTNUMRE, BELIGGENHED VED VANDET OG AKTUEL INDRETNING OG RENOVERING… ER DER EN GENEREL DEFINITION PÅ EN LIEBHAVERBOLIG?

Farnaz spekulerer lidt, før hun svarer: “Jeg kender ikke til, at der ligefrem er en generel definition. Vores definition er, at det er ejendomme, der er unikke, og samtidigt kun henvender sig til få mennesker. Ejendomme, der kan noget særligt. Du kan stå foran det, og kigge til højre og til venstre, og så kan du bare ikke finde det samme. Tit er det afgjort placeret et sted med god beliggenhed, men desuden skal huset i sig selv kunne noget helt særligt.”

PÅ FINANS.DK LÆSTE JEG, AT I LIGGER I DEN ABSOLUT TOP I DANMARK MED EJENDOMME FOR 1,3 MILLARD? OG AT EJENDOMMENE I ØVRIGT LIGGER NORD FOR KØBENHAVN?

Lars smiler tilfreds under skægget: “Ja, det er korrekt, og det er ovenikøbet uden at medregne skuffesalg og diskretsalg – altså er porteføljen noget større. Selv om liebhaveri sagtens kan ligge andre steder end i København og lige nord for, er det dér, vores primære kundekreds befinder sig og ønsker at købe huse. Derfor fokuserer vi på området, for der skal være et match.”

Farnaz supplerer: “I vores specifikke forretning er der også et hen syn til prisen. Gennemsnitsprisen for liebhaver-boligerne hos Elbæks nærmer sig 31 millioner. Det er den højeste i Danmark. Og alligevel ser vi en tendens til stigende priser i vores marked. Det er ikke kun ejerlejligheder i København, der stiger i pris, liebhaveri er også i vækst.”

Hun fortsætter forklaringen: “Vi får opkald fra hele landet om at sælge huse. Det er meget smigrende, jeg bliver da glad og stolt, men Der er flere ting. der skal gå op, når vi skal sælge en bolig. Som udgangspunkt skal det passe til vores særlige ekspertise og erfaring, geografien og vores stærke brand skal være et match, og i øvrigt, hvor mange timer, der er i døgnet! Vi tager ikke flere boliger ind, end at vi kan give dem den opmærksomhed, de fortjener. Så vi er desværre ofte nødt til at takke nej.”

BLIVER DER MERE ELLER MINDRE LIEBHAVERI I DANMARK?

Svaret fra Farnaz er tydeligt i sin konklusion: “Der bliver klart mere liebhaveri. Som udgangspunkt skal boligen kunne noget særligt i sig selv, og nybyggeri og renoveringer tager højde for det, mere end tidligere. Boligejere bliver mere og mere bevidste om deres hjem, og gør sig desuden mere umage med det Generelt går vi her i Danmark virkelig op i vores hjem, mere end i resten af verden. Fordi vi danskere elsker at hygge i vores hjem… vi spiser også middage sammen derhjemme, oftere end andre landes befolkninger. Vi værdsætter at være hjemme. Vejret får os jo også indenfor.” ler Farnaz. “Så boligerne bliver mere og mere tiltræk- kende både udvendigt og indvendigt, og nogle af dem lander i kategorien liebhaveri.”

ER DER FLER ELLER FÆRRE FRA UDLANDET, DER HAR FÅET ØJNENE OP FOR DANMARK OG KØBER DE ANDERLEDES BOLIGER?

Lars bringer års erfaring og ekspertise med i sin forklaring: “Klart flere. Nu er det jo sådan, at alle og enhver ikke bare må købe et hjem i Danmark. Der er vIsse krav. der skal opfyldes. Det finder man som regel en løsning på. Nu ser vi store internationale naVne, der har forelsket sig i Danmark, primært i København og såspreder det sig hurtigt. Der er langt mere fokus på Danmark og København nu. end vi har oplevet tidligere.” Lars stemmer af med

Farnaz, der nikker bekræftende. “På grund af gastronomi, blandt andet, og fordi her er hyggeligt og trygt, og man kan cykle rundt i byen, føler man sig godt tilpas.” Farnaz udvider beskrivelsen af målgruppen og løfter samtidig sløret for noget af forretningen: “Mange af vores helt tunge sager, diskrete sager, som aldrig kommer på hjemmesiden — det er udlandsdanskere, som ikke har boet her siden de var børn, og nu kommer tilbage.”

KUNNE I SELV FORESTILLE SIG AT BO ET STED SOM IKKE ER LIEBHAVERI?

Lars er ikke i tvivl: “Nej. Klart nej. Det handler ikke om prisen, men om at ejendommen skal kunne noget særligt.”

Farnaz udfolder begrebet: “Jeg er enig med Lars. Det handler også om, at boligen skal føles rigtig for mig. Jeg bryder mig personligt ikke om alt for store hjem der skal være en balance. Jeg vil gerne have mine elskede mennesker tæt på! Eksempelvis lejede vi en lejlighed i Sydfrankrig på, hvad, 55 m2 cirka, og med 1 badeværelse, og vi er jo vant til noget større, men jeg elskede det!!

Senere lejede vi en fantastisk smuk villa ved Como-søen. som var 1000 m2. Dejligt, men der skulle man jo næsten anstrenge sig for at være sammen.”

“Vi er med årene blevet godt vant. Men det handler ikke om økonomi eller pris, det handler om, at huset, hjemmet, skal kunne noget særligt eller have potentialet for at blive exceptionelt.” slutter Lars.

Har man set bare ét tv-afsnit med Lars Elbæk, kan man ikke undgå at lægge mærke til den ikke helt lille notesbog, der følger ham på alle besøg. Han skriver flittigt i den, og det vækker opsigt i en tidsalder, hvor mobilerne nærmest er superlimet til de fleste menneskers hænder.

ER DET ET BEVIDST VALG, AT DU BRUGER EN NOTESBOG OG SKRIVER I HÅNDEN?

*Ja, det er et helt bevidst valg,” bekræfter Lars. “Hvis jeg har mobilen med mig, når jeg er ude hos kunder, bliver jeg nemt fraværende. Den ringer, der kommer notifikationer. Det forstyrrer.

Derfor har jeg aldrig mobilen tændt eller i nærheden, når jeg holder møde. Jeg lægger den også væk, når jeg spiser eller er hos Han uddyber: “Det fungerer også godt for mig at skrive i hånden på en passende stor side. Jeg har jo været ejendomsmægler i mange år, og jeg har oprindeligt udviklet mine egne A4-spørgeskemaer til vurdering. De sidder på rygraden nu, så jeg behøver ikke skemaet — bare jeg har min notesbog. Så er det jo sådan, når jeg er ude på en vurdering, at dét jeg ikke skriver ned, dét kan jeg ikke huske, fortæller Lars malende.

MEN KAN DU VÆRE VÆK FRA TELEFONEN MED DIT JOB?

Lars nikker: ”Ja, det kan jeg godt, det tror jeg alle kan, hvis de vælger det. Jeg havde faktisk en oplevelse, der definerede min holdning. Det var en weekend, hvor jeg kom hjem og sagde, at ‘nu har jeg brug for at holde fri uden telefon!’ Min datter hørte det, og gemte telefonen så jeg kom afsted i sommerhus uden telefon. Da jeg opdagede, den ikke var med mig, begyndte jeg straks at tænke på, hvad der mon tikkede ind af opkald og beskeder, som jeg ikke så. Jeg var opfyldt af hele den der uvished, som først varet stort stressmoment. Og så, lige pludselig, efter 24 timer, der kommer befrielsen. Sindssyg fed følelse!!” griner Lars, og fortsætter straks: “Mobilen skal ikke være unødvendigt tyranni.”

DET LADER TIL, DU ALTID GÅR RUNDT MED DEN SAMME NOTESBOG. HVAD ER DET FOR EN TYPE NOTESBOG, VI SER DIG MED?

“Oprindeligt købte vi en notesbog i Hamburg for 9 år siden. Jeg så den i en forretning, som havde en masse vilde ting, og notesbogen var rigelig dyr. Den var i blødt kernelæder, med guld på siden og med en snor. Den var simpelthen så lækker, så jeg sagde ‘Ej! Jeg gør det!’ Så købte jeg den, og brugte den op, så der til sidst ikke var flere sider tilbage.” beretter Lars videre. let slukøret. “Jeg prøvede at finde den igen i butikken i Hamburg, men de havde den ikke mere. Så var der nogen, der havde set den til salg et sted. Et firma, der havde specialiseret sig i at lave sådan nogle ting. August Sandgren i Danmark, såmænd. Det er dét omslag, jeg stadig har. Og inde i omslaget tager jeg bare og fæstner en mere almindelig notesbog — eksempelvis en fra Tiger. Det er bare at udskifte. når papiret er brugt op.” siger Lars fornøjet.

HVILKET SKRIVEREDSKAB FORETRÆKKER DU?

“Kuglepen.” svarer Lars uden tøven. “Jeg skriver med en gammel kuglepen, som jeg fik i gave, dengang jeg fik min første fyldepen Siden 2009 har jeg skrevet med den! Mine fingre har i årenes løb slidt legeringen igennem. Der, hvor den har været lakeret sort, er den nu messing. Den skriver stadigvæk?! Jeg har prøvet en ny, og det er bare ikke sagen, så jeg holder fast i min gamle kuglepen og min notesbog.” slutter Lars.

Lars Elbæks rejse fra mekaniker til liebhavermægler er en inspirerende historie om at udnytte sine evner i nye, og måske uventede, kontekster. Rejsen fra bilreparationer til liebhaverejendomme afspejler hans ambitioner, vedholdenhed og evnen til at transformere tekniske færdigheder til succes i en ny branche. Hans vej viser, hvordan grundighed og opmærksomhed på detaljer kan være nøglen til succes, uanset hvilket felt man bevæger sig i.

BARNDOMSÅR OG MEKANIKERENS PRÆCISION

Lars voksede op i Frederiksværk, en by der er kendt for sit stålvalseværk, og industrien satte sit markante præg på området. Familien arbejdede ikke i industrien, men Lars fandt alligevel glæde i håndværksmæssige udfordringer snarere end i bøgerne. Han mindes sin barndom, hvor han “altid havde for meget energi,” og en vigtig livsvisdom fra moderen derfor lød: “Hvis du starter noget, så gør det færdigt.”

Efter de afsluttende eksaminer i folkeskolen, fandt han sin passion i mekanikerfaget, hvor han kunne bruge både sine praktiske færdigheder og sin sprudlende energi. Hans naturlige sans for detaljer blomstrede, og han blev hurtigt kendt som værkstedets perfektionist: “Jeg var vild med biler, og jeg var altid fokuseret på at få hver eneste detalje til at spille,” mindes Lars. Selvom det til tider var krævende arbejde, lærte han værdien af flid og præcision. En afgørende figur i denne periode var hans mentor, Erik, der lærte ham vigtigheden af omhyggelighed og stolthed i arbejdet: “Erik var tålmodig og meget grundig. Han lærte mig, at det ikke handler om at arbejde hurtigt, men om at gøre arbejdet ordentligt. Det har jeg aldrig glemt.”

OVERGANGEN TIL EJENDOMSBRANCHEN

Som det gælder for mange, er livets veje ofte uforudsigelige, og Lars’ skifte til ejendomsfaget skete da også ved en tilfældighed. Mens han søgte efter en ejendom til en potentiel bilforretning, mødte han en ejendomsmægler og blev hurtigt fascineret af branchen. “Jeg tænkte, at det kunne jeg gøre meget bedre,” siger Lars med et smil. Mødet med ejendomsbranchen tændte en ild i ham, som drev ham til at tage en HHX-uddannelse, og efterfølgende begyndte en målrettet jagt på at lande den første stilling i ejendomsbranchen. Et sporskifte var sat i gang.

Lars opbyggede over en årrække en solid erfaring som ejendomsmægler i København og omegn, og han cementerede hurtigt sin plads som en af de ypperste i branchen. Sammen med sin udkårne, Farnaz, stiftede de ELBÆKS Liebhavermægler. “Vi arbejder med ejendomme, som kræver det ekstra. Her er det ikke nok bare at åbne døren for køberne. Man skal skabe en oplevelse, en følelse af, at dette sted er deres fremtidige hjem,” siger Lars. Og netop her, er evnen til at fokusere på detaljerne, som Lars udviklede som mekaniker, en enorm styrke: “Hvert eneste element i en fremvisning skal være gennemtænkt. Det handler om præcision, omhyggelighed og tålmodighed, når vi skal opfylde købernes drømme,” forklarer han.

Selvom Lars nu arbejder i en helt anden branche, ser han tilbage på sine mekanikerdage med en følelse af stolthed og stor taknemmelighed, ligesom han ser en tydelig rød tråd i sin karriere. “Det gælder i alle brancher, at man skal gøre tingene ordentligt,” siger han med overbevisning. Filosofien, at detaljer og ordentlighed kommer i første række, har fulgt ham fra værkstedet til ejendomsmarkedet, og er stadig det princip, der gør den afgørende forskel i hans virke i dag – og er med til at gøre ELBÆKS Liebhavermægler til en helt enestående spiller på boligmarkedet.

Efter sin medvirken i flere forskellige tv-programmer spirede idéen til et helt nyt programformat hos Lars Elbæk. Sammen med designer Rasmus Larsson skulle han kaste sig ud i et ambitiøst boligeksperiment. For kan man bevæge sig fra bund til top på boligmarkedet på blot seks handler – og med et slutmål, der indebærer havudsigt? På baggrund af netop den præmis blev seersuccesen ’Fra 1-værelses til strandvejsvilla’ til.

I 2012 kunne seerne første gang opleve Lars Elbæk på tv-skærmen. Interessen for Lars og hans karriere i mæglerbranchen var i første omgang tiltænkt ét af de populære TV 2-koncepter, ’Liebhaverne’:

– TV 2 var på udkig efter en tredje mægler til Liebhaverne, og derfor lavede de en dummy med mig, husker Lars Elbæk og tilføjer:

– Og så fik de indblik i hele den her interne kamp, der er i mæglerbranchen imellem kæderne, som jeg involverede dem i – og det syntes de var sindssygt spændende.

Lars Elbæk blev som bekendt ikke den tredje mægler i Liebhaverne. Til gengæld resulterede interessen for den konkurrenceprægede mæglerbranche i programmet ’Boligrivalerne’, der blev sendt på TV 2 i 2012. Her fik seerne adgang til og viden om det aktuelle boligmarked og fulgte Lars Elbæk og de øvrige mæglere, når kampen om kunderne skulle udspilles.

Starten på et parløb

Efter Boligrivalerne var det ikke Lars Elbæks umiddelbare tanke, at han skulle lave flere tv-programmer. Men et opkald fra Pelle Hvenegaard blev snart til udviklingen af et nyt program, hvor Lars Elbæk for første gang skulle lave tv med Rasmus Larsson, designer og stifter af Design by Us:

– Vi mødtes, og så var der god kemi – og så lavede vi programmet ’Flyt eller forny’, fortæller Lars Elbæk.

Flyt eller forny blev sendt på TV3 og var en intern konkurrence mellem Rasmus Larsson og Lars Elbæk, hvor de skulle hjælpe de medvirkende familier med at realisere deres boligdrømme; skulle de bruge penge på at forny deres nuværende bolig, eller skulle de i stedet flytte til noget andet?

– Jeg skulle overbevise familien om, at de skulle flytte, og Rasmus skulle overbevise dem om, at de skulle bygge om. Og på den måde blev det en kamp mellem Rasmus og mig, fortæller Lars Elbæk.

Fra “konkurrence” til samarbejde

Efter et par sæsoner af Flyt eller forny ville Lars Elbæk gerne viske tavlen ren og lave noget andet. Men parløbet med Rasmus Larsson ville han gerne fastholde. I mange år havde han været vild med det britiske tv-program ’Wheeler Dealers’, der med stor succes har kørt på Discovery Channel i næsten 20 år. Her slår bilentusiast Mike Brewer sig sammen med mekanikere for at reparere og restaurere klassiske biler og herefter sælge dem videre med profit. Omend Lars Elbæk også selv er bilentusiast, kredsede hans programidé sig imidlertid ikke om biler, men i stedet endnu engang om hans force: Boligmarkedet.

– Jeg kunne godt tænke mig, at man tog noget fra det gamle DR-program ’Det’ Leth’ og kombinerede det med Wheeler Dealers. Og så skulle vi se, hvor langt man egentlig kunne komme for X-antal kroner, forklarer Lars Elbæk om programidéen, der udviklede sig til succesprogrammet ’Fra 1-værelses til strandvejsvilla’ på TV 2.

I Fra 1-værelses til strandvejsvilla er Lars Elbæk og Rasmus Larsson ikke længere i konkurrence mod hinanden, men skal derimod agere samarbejdspartnere, når de kaster sig ud i et omfattende boligeksperiment: Kan de med et indskud på 1.500.000 millioner kroner fra egne lommer investere sig fra markedets bund til top i løbet af bare seks bolighandler? Handler, der i sidste ende gerne skal bringe dem til havudsigt på strandvejen.

Et autentisk program

Første sæson af Fra 1-værelses til strandvejsvilla løb over skærmen i 2020, og det vandt hurtigt stor popularitet blandt seerne. Programmets autenticitet er ifølge Lars Elbæk en del af årsagen til, at det er blevet populært. Og samtidig er det en væsentlig årsag til, at det har været sjovt at lave:

– Det, der er fedt ved det program, er, at det ikke er tilrettelagt. Der er ikke nogen tilrettelæggere, der siger: ’Sig det her. Gør det her’. Derfor ville både Ras og jeg gerne lave det, lyder det fra Lars, der forklarer, at programmets præmis på den måde blev både ærlig og skåret ind til benet:

– Følg med, film det, klip det sammen, og se, hvad I kan få ud af det, konstaterer han om tilblivelsen.

En væsentlig del af fremdriften i programmet beror på spændingen i, om Rasmus Larsson og Lars Elbæk lykkes med deres mål i sidste ende. Og ifølge Rasmus Larsson er det også netop det, der gør programmet interessant at lave:

– Det spændende ved formatet er, at det er real penge, der er i spil. Der er ikke noget, der er sponsoreret, og pengene kan tabes, fortæller han og uddyber:

– Jeg bruger gerne et ordsprog om, at man kun kan lave fejl, når man laver noget. Så når det går stærkt, laves der også fejl, konstaterer Rasmus Larsson. Det understøttes af Lars Elbæk:

– Ting kan gå galt, og ting kan skride. Og det er det, der er med til at gøre det til et skidegodt boligprogram. For der er jo en cliffhanger: Hvad sker der næste gang? Får de nu styr på det, eller gør de ikke? Der sker hele tiden noget nyt, og vi håndterer udfordringerne, som de kommer, fortæller han.

Forskelligheder bliver til styrker

Den første sæson af Fra 1-værelses til strandvejsvilla bød på udfordringer undervejs, men i høj grad også succeser og ikke mindst et betragteligt overskud fra de forskellige bolighandler. Og overskuddet er i høj grad et resultat af Rasmus Larssons og Lars Elbæks parløb. Et parløb, der har fungeret, fordi Rasmus Larsson og Lars Elbæk på mange punkter er ens. Men som også har fungeret, fordi de er forskellige og hver især kan byde ind med deres styrker:

– Vi forstår hinanden. Der er ikke så meget, der bliver pakket ind, lyder det fra Lars Elbæk, der pointerer, at han og Rasmus har haft hver deres klare områder og opgaver, som de har styret.

– Det virker bare, supplerer Rasmus Larsson og tilføjer med et smil: Det er svært at sige, hvad det præcist er, der virker. Men kan man sige alt, vil jeg gerne det.

Endnu ikke ved vejs ende

Da første sæson af Fra 1-værelses til strandvejsvilla nåede sin afslutning, endte Lars Elbæk og Rasmus Larsson med at købe en strandvejsgrund ved Ålsgårde i Nordsjælland med udsigt til Øresund. Og selvom det var en forløsning at have nået så langt, som makkerparret havde formået gennem bolighandlerne, har de stadig appetit på mere. Af samme årsag har TV 2 i august haft premiere på anden sæson af det populære program:

– Vi er ikke ved vejs ende endnu. Det hedder jo ikke ’Fra 1-værelses til strandvejsgrund, smiler Lars Elbæk.

Om ‘Fra 1-værelses til strandvejsvilla’

I TV 2-programmet ’Fra 1-værelses til strandvejsvilla’ kaster Lars Elbæk og designer Rasmus Larsson sig ud i et ambitiøst eksperiment: Kan man med 1.500.000 millioner kroner investere sig fra bund til top på boligmarkedet? I første sæson endte makkerparret med at købe en grund på Nordre Strandvej i Ålsgårde, som de i den kommende anden sæson vil forsøge at rejse penge til at bygge drømmehuset på. Derfor starter de igen fra scratch og reinvesterer deres nuværende overskud i et faldefærdigt sommerhus. Herfra skal de gennem programrækken forsøge at rejse overskud til byggeprojektet i Ålsgårde. Anden sæson havde premiere på TV 2 den 24. august.

MAN HØRER, MED RETTE, MEGET OM, HVOR HÅRDT DET ER AT HAVE ADHD. ALLIGEVEL FINDES DER EN HEL DEL MENNESKER, SOM HAR ADHD OG DE LIGGER I FRONT OG I TOP I SAMFUNDET. ER DER FAKTISK NOGLE FORDELE VED DIAGNOSEN?

“Jeg føler, jeg har et ekstra gear. Hjernen tænker lynhurtigt, og tænker den korte kreative vej, tænker ud af boksen, og man får bare gjort flere ting. Vi har simpelthen begge nogle ekstra gear — vi har den ekstra dimension på det hele. Og så lægger vi meget energi i dét, vi interesserer os særligt for. Dét. vi synes er sjovt, er en ‘walk in the park’, der får vi belønningen i hjernen, og når derfor meget mere, end hvad der tydeligvis er almindeligt.” forklarer Farnaz.

KAN I BRUGE ASPEKTER AF ADHD’EN ARBEJDSMÆSSIGT?

“Måske. Jeg tror det: Farnaz løfter øjenbrynene og slår ud med armene. “Vi aner jo ikke, hvordan det føles IKKE at have ADHD. Jeg er ikke ekspert på tilstanden Men jeg véd, at for os går der et splitsekund fra tanke til handling. Vi har krøllede kreative hjerner, og vi tænker ud af boksen, når vi løser opgaverne. Vi har et brændende stærkt drive.

Helt grundlæggende har vi en stærk ekspertise og omfattende erfaring som mæglere. Vi tør godt at stå ved, at vi er hardcore dygtige! Derudover er det meget intuitivt med salg, fordi ikke 2 ejendomme er ens. Der er simpelthen ikke en skabelon for, hvordan man griber salget af en given ejendom an. Og ADHD gør muligvis, at vi får impulstanker_ Små lyn af intuition. Så et gæt fra mig er, at den skærpede intuition supplerer vores ekspertise positivt.” uddyber Farnaz

Hun fortsætter “I vores fag gør vi det umulige muligt hver dag. Hver eneste dag prøver vi at løse opgaverne, vi bliver ved at finde på nyt. Vi ved ikke altid, hvad udfaldet bliver — ruller bolden? Går den i mål? Måske gør vores ADHD med det ekstra gear, de kreative hjerner. det stærke drive være gaven i lorten!” filosoferer Farnaz.

BEMÆRKER KUNDERNE, AT DER ER NOGET UDOVER DET SÆDVANLIGE, NÅR I ER PÅ EN VURDERING?

Lars nikker: “Når vi er ude at vurdere, ude at mødes med sælgerne, hører vi utroligt mange gange sætninger som: ‘Der var aldrig nogen, der har fortalt mig de her ting før?’, ‘I ser ting og retninger, som ingen andre gør’. De fortæller også, at vi stiller krav til dem som sælgere.”

Han fortsætter, bestemt i mælet: “Vores tilgang er, at vi er der, fordi vi har fået en opgave, vi skal løse. Vi véd, hvad der virker. ADHD er en del af os begge, som vi derfor automatisk kombinerer med vores ekspertise. Måske er det årsagen til, at vi ser huset og mennesket på en anderledes måde, og kan skræddersy processen hver eneste gang.”

I ER BEGGE I EN RET VOKSEN ALDER BLEVET DIAGNOSTICERET MED ADHD. HVAD VAR JERES REAKTION PÅ DIAGNOSEN?

“Det var en kæmpe lettelse!” udbryder Farnaz. “Jeg har altid vidst, der var ét eller andet, der var anderledes, men jeg vidste bare ikke, hvad det var. Så det var overhovedet ingen overraskelse, kun en lettelse. Det har været svært, særligt som unge mennesker. Nu har vi fået klarhed. Vi har fået styr på, hvordan vi bedst og hurtigst kommer fra A til B. Klarheden har også givet os selvforståelse og selvaccept. Alt sammen noget. der gør det nemmere at håndtere ADHD’en i forhold til helbred, energiniveau, familie og venner og vores forretning.”

HAR I ORGANISERET HVERDAGEN ANDERLEDES EFTER DIAGNOSEN?

“Ja, der er rigtig mange tjeklister, og vi har ansat endnu en PA på kontoret. Vi indså, at vi har brug for, at der er flere mennesker, der er med til at gribe boldene. De ekstra hænder er nødvendige til at hjælpe os med at holde styr på tingene. Vi kan faktisk godt selv, det er det ekstra gear, jeg taler om — men vi kan brænde ud, for der er 1000 bolde i luften i vores hverdag og forretning,” understreger Farnaz.

Hun fortsætter med fast stemme: “Du skal ikke tage fejl af, at det er jo ikke fordi, vi vågner op og high-fiver os selv over at have den ekstra belastning i hovedet. Før pressede vi os selv mere og sagde til os selv: ‘Hvorfor gør du ikke det ikke bare?! Kom nu i gang, kom nu ud over stepperne og kom ud over sengekanten! Forståelsen af diagnosen gør, at vi taler pænere til os selv.”

“Som barn fik jeg tit at vide, at jeg var doven. Den har fulgt mig som voksen, så jeg stadig føler, at jeg vist da er doven selv om jeg nok klarer 4 gange så meget som andre mennesker! Det er altså vildt. Netop fordi man er ‘doven’, vælger man nogle hurtigere løsninger, fordi man er pisket til det. Vi ser målet… og så spurter vi,” fastslår Farnaz, ikke uden stolthed.

ER DET GODT AT VÆRE TO MED ADHD I ET FORHOLD? ELLER SVÆRT?

Lars tænker sig om: “Det er jo ikke sådan, at jeg sidder hver dag og tænker: ‘Vi har ADHD. så nu gør vi sådan.’ Vi har levet med det hele vores liv. Men nu med indsigten, tydeligheden i situationen, er der pludselig mange ting, der giver god mening. Vi har fået forklaringen på mange ting om os selv, der har undret os. Og selvaccepten betyder utroligt meget: ‘det er ok, jeg har det på den måde lige nu’. “

Farnaz fortsætter alvorligt: “Det er både megahårdt og megagodt at være to, der har ADHD, i et forhold. Alt går fra 0-100 på et splitsekund, og det er alt sammen store følelser i spil. Ingen af os har den der ekstra overbærenhed med hinanden, også selvom vi elsker hinanden, og i situationen kan det være svært. Solsiden er der heldigvis også: Vi forstår hinanden så meget bedre, end hvis der kun var én med ADHD. Diagnosen er kommet sent i vores liv, og vi har håndteret vores liv uanset de udfordringer, der er lagt os i vejen af en mental tilstand vi ikke tidligere var opmærksomme på. Når jeg kigger på vores livsresultat — hvor vi befinder os som partnere, hvordan vores børn har det og har klaret sig, hvordan vi lever som familie — så bliver jeg faktisk vildt stolt over, at det er vores realitet. At leve med ADHD er sårbart. ægte og ærligt. Det er, hvad det er.

Hvad gør et hus til et hjem? I en tid, hvor verden føles urolig, søger vi trygheden i det nære — i familielivet, hverdagen og de små ritualer, der binder os sammen. For Farnaz og Lars Elbæk handler hjemmet ikke om perfektion, men om nærvær, ærlighed og kærlighed i al sin uorden.

VERDEN ER I KRISE RUNDT OM OS, OG VI SØGER DET NÆRE. BETYDNINGEN AF HJEMMET OG FAMILIELIVET BLIVER STØRRE. SÅ TIL JER, DER HAR MED BOLIGER OG EJENDOMME OG HJEM AT GØRE HVER ENESTE DAG, HVAD MENER I ER FORSKELLEN PÅ ET HJEM OG EN BOLIG?

Lars grunder lidt over spørgsmålet, før han kommer frem til sit svar: “Ordene betyder jo det samme, eller næsten det samme. Så det er et definitionsspørgsmål. Hjemmet er, hvor hjertet er. En bolig, ordet er lidt mere neutralt, identitetsløst. Selv har jeg lyst til at have et hjem, fremfor en bolig. Det er min definition, min måde at tolke ordenes betydning på.”

HVILKE FØLELSER FORBINDER I MED HJEMMET?

Lars og Farnaz er meget enige: “Tryghed. Nærvær. Middag. Putningen. Fysisk berøring. Vide, at du kan regne med mig.” Hvordan skaber man et hjem, hvor familien er i centrum — et hjem, hvor familiemedlemmerne har lyst til at være sammen? Farnaz overvejer lidt, er stille, før hun begynder at forklare: “Uha det er et rigtig svært spørgsmål. Vi har tre børn og vi er en sammenbragt familie. To af børnene har lyst til at være sammen med os og hinanden det meste af tiden. Den tredje er stort set altid på sit værelse, no matter what. Vi elsker alle hinanden, det er simpelthen bare tre vidt forskellige typer unge, med vidt forskellige behov. Tre individuelle personligheder. Derfor er børnene blevet modtaget herhjemme med hensyn til, hvordan de nu hver især er. Alle, selvfølgelig, med åbne arme og kærlighed. Og stadig i dag oplever de vores modtagelse, vores dagligdag, forskelligt alligevel er det deres hjem, alle tre.

Og egentlig, der er ingen børn, der vokser op i samme hjem! Det, tror jeg, er godt at få bekræftet for de forældre, der virkelig prøver hver dag. Børnene har de samme forældre, de får den samme gode og kærlige behandling — men opfattelsen af hjemmet er forskellig. Hvert individ har sin helt egen opfattelse af hvilket hjem, de er vokset op i, selv om det er samme hjem.”

Farnaz kigger på Lars, og han fortsætter: “Alle forældre har nok som os en drøm om, at man vil være det gode. det stabile, det trygge holdepunkt. Alle prøver, men altså… vores hjem gives der masser af kram og kærlighed — selvfølgelig, men sandheden er, at der også er masser af kaos og ‘hovsa, det er tid til aftensmaden, og vi har ikke købt ind?!’ Det sker altså også hos os.” “Og så.” Lars retter sig op: “Særligt til de, der ligesom vi er en sammenbragt familie. synes jeg det er vigtigt at få sagt, at selv om man vitterlig prøver sit bedste, så kan ens Intentioner blive misforstået… indtil børnene bliver gamle nok.”

Farnaz nikker bekræftende og tager over: “Nu er de alle tre gamle nok til at se intentioner bag ord og handlinger. Det, synes jeg, er meget fint og rørende, og meget stort. Sådan en som mig, jeg er kærlig — og hård. Jeg véd, hvad der er rigtigt og forkert. Sådan er jeg. Roser, når noget er godt, og er ikke bange for at sige, når noget ikke er i orden. Jeg er meget tydelig om, hvad jeg vil havde. Det kan måske virke skræmmende på børn, og måske blive over sat til: ‘betyder det, du ikke kan lide mig?’ Det kræver en modenhed hos børnene, og den er kommet nu. Når jeg siger noget, ved de, hvor det kommer fra. Resultatet er så heldigvis meget helstøbte børn, der aldrig er i tvivl om vores kærlighed. Svaret, for at gå tilbage til spørgsmålet, er nok, at vi forsøger at være tro mod os selv, og møde børnene med deres forskellige personligheder. hvor de er.”

KAN INDRETNINGEN PÅVIRKE ET HJEM POSITIVT?

Farnaz er hurtigt ude med sit svar: “1000% ja. Nogle gange kan et hjem blive så poleret, at man ikke kan bruge det af skræk for at røre sig – eller så svinsk, at man ikke kan holde ud at være der. Dog hælder jeg til det første, hvis jeg skal vælge. I begyndelsen. da vi var flyttet ind i det nye hus, der fandt vi ud, at børnene næsten ikke turde tage deres venner med hjem, åben- bart af skræk for at de skulle ødelægge noget. Det var jo bestemt ikke meningen, så jeg begyndte at stille mig selv spørgsmålet: ‘Var mit hjem for poleret?’

Lige i kølvandet på den tanke slog det mig, at der skal altså også være pænt, ryddeligt og roligt, for at man befinder sig godt i hjemmet. Og så må folk simpelthen lære at behandle tingene ordentligt. Vi lever jo selv alle 5 og hund vores hverdag i hjemmet, så jeg synes egentlig ikke, at det er for fint. Det er præcis, som det I øvrigt har jeg aldrig selv haft den bekymring, jeg kender jo børnenes venner, og de kunne da ikke drømme om at hærge. Vi vil altid gerne have besøg af vores børns venner, meget gerne til at spise med, det er så hyggeligt. Men til gengæld siger jeg absolut nej tak til vilde fester. Klap på skulderen til dem, der orker den type arrangementer, men det bliver ikke i mit hjem” griner Farnaz.

I EN FORANDERLIG OG TRAVL TID KAN RITUALER OG TRADITIONER SKABE FUNDAMENTET FOR ET LIV MED MENING. HVILKE TRADITIONER ER VIGTIGE FOR JER I FORHOLD TIL FAMILIELIV OG HJEMMET… OG HVORFOR ER DE VIGTIGE?

Lars er helt fast: “Alle traditioner betyder noget hos os, især fødselsdagene. Og sådan noget som påske, Tisvilde, Cannes, Smukfest, Frokost på Victor. Det, at vi har tider på året, hvor vi ved på forhånd, at hér sker der noget særligt. Noget, vi er fælles om at gøre sammen, forberede sammen.”

“Ja.” bryder Farnaz ind: “Bare der opstår en lille anledning til noget, vi kan være sammen om, noget, vi skal glæde os til – så er vi på.”

Lars tager over igen: -Så bliver det et holdepunkt i løbet af året, og fundamentet er, at der bliver skabt gode minder. Når vi har haft succes, når vi blev særligt glade over noget, når vi har haft en rigtig god oplevelse — så gentager vi det gerne, og pludselig er der skabt en tradition eller et ritual.”

Farnaz slutter af: “Og de minder, de er altid forbundet med andre mennesker, familien, venner mennesker, vi rigtigt godt kan lide. Så kan det godt være, at traditionen er, at vi faktisk kun ser dem én gang om året…” Lars nikker enigt, og Farnaz understreger: ” men så gør vi det, og så er traditionen og oplevelsen dejlig. Det er alt sammen menneskebåret. Måske er det dét, der skaber følelsen af hjem, der rækker ud over boligvæggenes grænser.”

I ER ET STORT FORBILLEDE FOR MANGE – MED GOD GRUND. i ER DYGTIGE, OG I ER IKKE KOMMET TIL JERES POSITION. HVOR MANGE TIMER ARBEJDER I? ARBEJDER  I HVER DAG?

Farnaz tager teten: “Åh, det er meget forskelligt, for hvornår er det arbejde, hvornår er det noget andet?. Uanset, hvor stor en passion, man har for sit arbejde — og det har vi — så er vores job forbundet med det ekstra ansvar, at vi er meget til rådighed. Hvis ikke vi er opmærksomme, risikerer vi at komme derhen, hvor vi er udkørte, og dét går ikke. Vi skal have noget at stå imod med for at kunne blive ved med at levere på den høje standard og kvalitet, vi er kendte for, og det er derfor, jeg aktivt arbejder med at planlægge luft i vores kalendere til at få energien igen. Vi arbejder alt for meget, og det er ok. Vi er voksne mennesker og det er et aktivt tilvalg,” siger Farnaz

PÅ HVILKEN MÅDE STRUKTURERER I JERES ARBEJDE FOR AT NÅ MEST MULIGT I DØGNETS TIMER?

Lars svarer: “Jeg er ikke særligt struktureret, men Farnaz er utroligt struktureret. Vi prøver at planlægge, selvfølgelig gør vi det, ikke mindst Farnaz, men der kommer stort set hver dag så meget ind fra højre af nyt og så må vi prioritere. Vi skal slå til, når vi kan, når muligheden er der — vi ved ikke, hvornår chancen kommer igen.” Farnaz byder ind: “Vi prøver, selvfølgelig, efter bedste evne. Så hvis jeg skal nævne et redskab, må det være lister — lange to- do lister hver dag, og vi prøver at nå alt på listen, og ellers bliver det gjort dagen efter. Benhård prioritering. det er vores struktur.”

HVORDAN HÆNGER ARBEJDSTIMERNE SAMMEN MED HJEMMELIVET OG BØRNENE?

”For mig handler det ikke om, hvor mange timer, men kvaliteten og nærværet” slår Farnaz fast. “Aftensmaden, eksempelvis, det betyder enormt meget for mig. Ved aftensmaden kan vi som familie sidde i flere timer sammen og snakke. Og så at se noget sammen med børnene, der er aktuelt og spændende for dem i forhold til, hvor de er i deres liv og verden. Det kan være en dokumentar eller hyggelige film og serier. Gerne med den fællesnævner, at der er omtanke omkring, hvad vi oplever sammen. Jeg vil gerne som forælder tilkendegive retning og vise børnene, hvad man skal se og undersøge af information og kultur, og hvilke værdier, man skal holde sig til. En dannelsesrejse.

Den lille halve time inden de skal i skole, hvor jeg kan se og mærke ungerne, den er også vigtig. At kunne se og mærke dem. At lægge kvalitet i samværet,” smiler Farnaz kærligt. Lars smiler anerkendende og fortsætter: “Ungernes alder gør helt naturligt, at timerne sammen bliver færre og færre, og med vores arbejdstimer oveni så handler det for os om aktivt at søge kvaliteten i samværet. Og vi oplever, at så længe vi skaber rammerne, så kommer kvaliteten af sig selv.”

HVAD ER DET BEDSTE RÅD TIL UNGE MENNESKER, DER LÆNGES EFTER ET LIV SOM JERES? MED SUCCES, MATERIEL VELSTAND, I SPIDSEN FOR SIN BRANCHE…HVAD KRÆVER DET?

“Jeg siger til min egen søn, hvor vigtigt det er at efterlade et godt indtryk af sig selv, at være et ordentligt menneske. Dét, du siger, er dét, du gør. Det betyder enormt meget. Nu har de nået en alder, hvor de har fritidsjobs — så jeg fortæller, at det handler om at være ordentlig over for sin arbejdsgiver, ordentlig over for kolleger og kunder, ordentlig over for klassekammerater hele raden rundt, siger Farnaz. Et andet råd er at stå ved sig selv. At kende sig selv godt nok, det kan være så svært for unge, men prøv. Det er også vigtigt at kaste sig ud i noget, man ikke nødvendigvis ved, hvor ender. At turde. Samtidig skal man træne sig selv til at træffe kloge valg. Vi ved alle, uanset alder, om noget er rigtigt eller forkert, når vi tænker os om. Så når jeg taler om at turde kaste sig ud i ting, handler det bestemt ikke om de dårlige valg! Selvfølgelig er man nødt til at gøre sine erfaringer, begå fejl og kunne komme hjem igen og vide, man får et knus. Men man skal altså lære af det. og ikke blive ved at gen tage de dårlige valg.”

“Vigtigst,” pointerer Farnaz, “når du begynder at skabe relationer, skal du sikre dig, at dine omgivelser er dem, du har lyst til at blive spejlet i. Hvis du vil klare dig godt, blive et helstøbt og dannet menneske, skal du vove at have nogle ambitioner. Det er ikke ligegyldigt, hvem du omgiver dig med.”

HVAD HAR DREVET JER?

Lars slår ud med armene: “Vi var drevet af, at vi ville være sammen. Og så kunne vi jo se noget i hinanden, som er meget atypisk: fra tanke til handling går der et splitsekund. Vi kunne genkende vores eget drive i hinanden. vi kunne lære noget af hinanden. og vi har en kæmpe respekt for den måde, vi begge arbejder på,” siger Lars og kigger på Farnaz med et lunt smil.

ER DER FORSKEL PÅ, HVAD DER DRIVER JER NU, OG HVAD DER DREV JER, DA I VAR 25?

Farnaz løfter øjenbrynene: “Det er virkelig et godt spørgsmål. Har der været en forskel? Jeg tror bare altid, det har været enormt vigtigt for mig at kunne yde mit ypperste. Jeg vil gerne være den bedste til dét, jeg laver, ikke på grund af konkurrence — men fordi jeg har det godt med at være bedst. Og så driver det mig, at jeg kan se mig selv i øjnene og være tilfreds med mig selv som menneske.

Jeg var ikke så veldefineret i mine mål som yngre, den gang var det mere en retning eller en følelse — i dag er det de aktive handlinger mod et bevidst mål. Det er nok den store forskel.”

HVORDAN MÅLER I SELV SUCCESS? PRIVAT/SOCIALT OG I JERES VIRKSOMHED?

Farnaz fortsætter: “Vi føler os succesrige, når vi konstaterer, at vores kunder kommer til os gentagne gange, nogle gange som sælgere, andre gange som købere. Vi føler os også succesrige i vores arbejde, når relationer, der i udgangspunktet blot er rent forretningsmæssige, udvikler sig til personlige venskaber. Dét, vi laver, er så tillidsbaseret. Når vi har varetaget et salg af en ejendom, skal jeg kunne se alle involverede mennesker igen, og jeg vil have, vi alle er glade, når det sker. At de er trygge ved, at det er os, der repræsenterer dem, og at helhedsoplevelsen fra start til slut bare er i orden. Sådan måler vi succes.”

Lars fortsætter: “Privat, der er det nok at blive ved med at have lyst til at være sammen. Vi sidder overfor hinanden og arbejder med det samme — vi er sammen hele tiden — så det handler om typen af tid. I et parforhold bliver nogle ting enormt indforståede, så hvornår taler vi kærlighedssprog og hvornår er det forretningssprog? Man skal passe på for forretningssproget, dét er lige på og hårdt, kontra kærlighedssproget. Uanset, om det kommer fra mig eller fra Farnaz. Kærlighedssproget må ikke forsvinde. Så privat handler det om at bevare kærlighedssproget og kvaliteten i vores samvær. Når vi stadig har lyst til at være sammen også væk fra arbejdet, måske bare for at gå en tur. Så har vi succes.”

EN DEL MENNESKER SER NETVÆRK UDELUKKENDE SOM EN DEL AF DET PROFESSIONELLE LIV, OG DE HAR SKODDER MELLEM PRINATLIVET OG FORRETNINGSNETVÆRKET. HVORDAN SER I PÅ DET?

Farnaz læner sig frem og forklarer med hænderne: “Vores venner er blevet kunder, og vores kunder bliver venner. Så vi ser anderledes på det. Det er meget sjældent, at vi kun ser folk til ét salg eller køb.

Vi oplever ofte, at når VI har solgt et hus, så kan folk, der var involverede den gang, stadig tale om hvor god en oplevelse, de har haft hos os. Det gør os så stolte. Vi har fundet ud af, at vi tydeligvis efterlader et indtryk hos mennesker, vi er sammen med — på hver vores måde. Det er fundamentet for vores netværk.

Kravene kan blive større med den tilgang vi har, hvor grænserne mellem forretning og privatliv er udviskede. Vi er næsten altid på arbejde — det er både en stor fordel og en kæmpe nemesis. Vi arbejder der, hvor vi færdes. Så vi ser hele tiden huse, vi enten har solgt eller har til salg, og så bliver vi ubevidst mindet om arbejde.

Nogle gange med et kæmpe smil på læben. andre gange med et sug i maven eller frustration.

Generelt navigerer vi rigtig fint i et netværk, der er professionelt og privat på samme tid, men jo, det stiller ekstra krav. Jeg må til tider trække linjen op og sige: Nu er det fritid. Jeg har også brug for åndehuller uden for arbejdet. Jeg har brug for venner, hvor jeg kan slappe af.”

HVOR GAMLE VAR I, DA I BEVIDST BEGYNDTE AT OPBYGGE OG PLEJE JERES NETVÆRK?

‘Nu har jeg været meget klog fra en tidlig alder.” svarer Farnaz, og griner. “Jeg er socialt intelligent. Jeg tilvælger mennesket fremfor at ‘udvide mit netværk’ det andet kommer automatisk og som en bonus. Selvfølgelig Det tror jeg sker, fordi jeg vælger mennesket med hjertet frem for hjernen og med ingen skjult dagsorden. Lars stemmer i: “Husk på, at der er ingen i denne verden, der kan klare sig helt alene. Det betyder mere end man tror, at man husker at anerkende, når det går godt for mennesker i ens omgangskreds.

Og man skal kunne regne med folk, uanset om det går op eller ned. Mennesker i vores netværk skal vide, at de er valgt til, de er der, fordi vi kan se noget i personen. Alle vil gerne være med i medgang og på den sjove rejse. Det er i modgangen, man opdager, hvem der er gods i.” Farnaz er alvorlig: “Det stiller endnu større krav til at være et ordentligt menneske og træffe gode valg. Vi går længder konstant, de ekstra mil for kunderne, men når vi skal bruge så mange timer på en sag eller et arbejde, skal lysten og tilliden også være der, og den er i høj grad båret af, hvad for nogle mennesker, man arbejder sammen med.”

HVOR STORT ER JERES NETVÆRK I DAG?

Farnaz’ stærke drive kan tydeligt ses: “Vi har et kæmpestort og fremfor alt stærkt netværk, der stoler på os og lytter. Any day of the week kan vi række ud til nogen. Og selv om vores netværk er så stort, vil jeg gerne fremhæve, at det ikke er mængden af mennesker, det er kvaliteten af dem. Vi har skabt noget, der er så enestående, at folk stoler på os og tager imod vores anbefalinger. Det er også derfor, opgaven bliver særligt fornem for os.”

Lars pointerer: “I samme ånd insisterer vi på, at det er beslutningstagerne, der skal være med til det indledende møde om eventuelt samarbejde. Vi giver rigtigt meget af os selv i vores arbejde, og derfor skal tilliden og kemien være der. Den opstår allerede fra de første sekunder i vores nye relationer. De vælger at gå med os, fordi det oprigtigt er os, de har størst tillid til, og fordi de kan mærke, at vi kan noget, som andre ikke kan.”

KUNNE I DRIVE JERES FORRETNING UDEN NETVÆRKET?

Lars og Farnaz siger i kor: “Klart nej.”

KAN I GIVE ET PAR EKSEMPLER PÅ HELT ALMINDELIG PLEJE AF NETVÆRKET?

“Det hele handler om oprigtighed. Det er båret af hjertet. Vi har ikke en drejebog. Det fineste, man kan give som menneske, er at gøre ting uden bagtanke. Aldrig gøre noget for at få noget igen. Du er i dine relationer lige så længe, du er et ordentligt menneske.” siger Farnaz

De sælger nogle af de mest eksklusive liebhaverejendomme i Danmark, og så har de hjulpet et utal af kunder med at finde deres drømmehjem ved vandkanten i Nordsjælland. Men hvordan ser Lars og Farnaz’ drømmehjem ud, når de får frie tøjler? Og hvordan skaber man de optimale rammer for en travl familie med tre teenagere og en succesfuld virksomhed, der har fuld fart på?

RAMMERNE FOR BÅDE FAMILIE OG VIRKSOMHED
På Strandvejen i Klampenborg ligger nogle af landets smukkeste ejendomme – og Elbæk-parrets nye hjem er absolut ingen undtagelse. Da villaen kom til salg i 2020, slog de til, og brugte efterfølgende mere end to år på at renovere huset fra kælder til kvist. I december 2022 kunne Lars, Farnaz og deres tre teenagebørn Anna, Ida og Conrad flytte ind i den fuldstændigt nyrenoverede villa.

Strandvejen i Klampenborg danner ikke kun rammerne for den travle familie på fem, den danner også rammerne for Lars og Farnaz’ succesfulde virksomhed ‘ELBÆKS Liebhavermægler’, der siden 2018 har solgt nogle af Danmarks mest spektakulære ejendomme.

Lars og Farnaz besluttede at forene familieliv og arbejdsliv dér, hvor deres børn lever deres daglige liv, og deres omfattende netværk er placeret. For at
bevare en klar grænse mellem familiens private bolig og parrets virksomhed har de valgt at have to separate bygninger. Dette sikrer, at familieliv og arbejdsliv ikke flyder alt for meget sammen.

ET BASSIN I BYTTE FOR EN KYSTVEJ I HAVEN
Villaen blev oprindeligt bygget i 1886 som et sommerhus til en grossererfamilie. Den del af huset, der i dag fungerer som Elbæk-parrets kontor, var der, kusken kunne opholde sig med hestene, mens familien nød livet i sommerhuset.

Tilbage i 1886 gik grunden helt ned til vandet, hvor man i dag skal krydse Kystvejen, hvis man skal ned og dyppe tæerne i havet. Lars fortæller, at de under renoveringen stødte på en betonklods ude i haven, da de skulle anlægge jordvarme:

“Vi kunne ikke regne ud, hvad det var for en klods. Men kort tid efter blev jeg opsøgt af en ældre dame, hvis bedsteforældre havde boet i huset mange år
tilbage. Hun kunne fortælle, at mens hendes bedsteforældre boede i huset, blev de kontaktet af amtet. Amtet havde vedtaget at anlægge Kystvejen, som skulle ligge foran huset. Som et plaster på såret skænkede amtet familien et bassin i haven – og det er så den betonklods, som vi støder på i renoveringsprocessen.” Elbæk-parret har planer om at bruge det oprindelige bassin til at anlægge en dam i haven.

„VI SPURGTE HINANDEN, OM VI VAR SNOTFORKÆLEDE“
Huset i Klampenborg er parrets tredje fælles hjem, og da de skulle i gang med renoveringen, tog de udgangspunkt i erfaringer fra deres tidligere hjem, hvor planløsningerne ikke havde været optimale i forhold til familiens behov. Farnaz tænker tilbage på en snak, hende og Lars havde en dag i deres tidligere hjem:

“Vi spurgte hinanden, om vi var snotforkælede. Vi havde bygget vores drømmehjem helt fra bunden af – hvorfor var det, vi ikke havde armene over hovedet. Hvorfor nev vi ikke os selv i armen hver dag og tænkte, at det var den vildeste drøm, der var blevet opfyldt?”

Men navigationen i huset fungerede bare ikke for familien, der på det tidspunkt havde tre små børn, der gerne ville være tæt på de voksne: “Vi endte med at stå og råbe ude i hallen, der lå i midten af huset, for at finde hinanden. Det var ikke et hus, der samlede os”, mindes Lars om familiens tidligere hjem, og Farnaz supplerer:

“På det tidspunkt var børnene små, og der har man jo brug for at være tæt på hinanden. Der var rigtigt mange af stuerne, som vi slet ikke brugte.”
Jeg sørgede altid for, at der var friske blomster og tændt lys i alle rum. Der var ikke noget, der skulle virke “dødt”. Det skulle se hjemligt og hyggeligt ud. Der var faktisk ret meget arbejde i noget, som vi slet ikke brugte.” De erfaringer tog Lars og Farnaz med sig, da de skulle renovere deres nye hjem på Strandvejen. De besluttede sig for at skabe et hjem, der kunne rumme familien og alle de forandringer, der følger med.

PLANTEGNINGEN BLEV VENDT PÅ HOVEDET
De har rystet posen godt og grundigt i forhold til den oprindelige plantegning i Strandvejsvillaen fra 1886. Parret har designet et hjem med rum og navigation, der er skræddersyet til deres familie og behov, så alle rum bliver brugt og ikke står tomme.

Lars og Farnaz’ tre sammenbragte børn er ikke længere små eller har det samme behov for at være der, hvor de voksne er. Tværtimod. Anna, Ida og Conrad er alle teenagere – så hvordan indretter man sit hjem, når der både skal være plads til fælles familieliv og tre teenagere, der også har brug for privatliv?

“Nu er det vores behov, at vi kan være tættere på dem og mærke, når de er her”, fortæller Farnaz og fortsætter:
“Vi har indrettet det, så de alle tre har fået hver deres store værelse med bad og garderobe.”

Lars og Farnaz har endda tænkt endnu længere frem, når det kommer til deres tre børn:
“De har mulighed for at blive her, så længe de vil. Og vi har prøvet at komme det i forkøbet, så godt som vi kan. Derfor har vi har gjort plads til dem i underetagen, hvor der også er tre rigtigt gode værelser til dem.”

FATTIGFIRSERE OG EN FLOT GÅRDHAVE
Lars har fulgt renoveringsprocessen meget tæt, og han fortæller, at der ikke er gået på kompromis med noget. Men hvilket rum er han mest glad for i det nye hus?

“Det må være gårdhaven”, siger han efter lidt betænkningstid. Gårdhaven har været Lars’ projekt, som også må siges at være ret vellykket. Omkranset af hvide mure kan man sidde og nyde den nærmest sydlandske feriestemning, som de har skabt i gårdhaven.

Lars har plantet vildvin, der allerede snor sig flot op ad den hvide husmur bag de store oliventræer, som er plantet i krukker. Gården er udstyret med hyggelig belysning, varmelamper og et solidt træbord med bløde stole omkring, der uden tvivl bliver centrum for lange sommeraftener og gode snakke med familie og venner.

Udover gårdhaven har Lars en anden ting, som har været særlig vigtigt for ham, da de skulle optimere Strandvejsvillaen:

“Alle, der har boet i huset før os, har sagt, at det var et koldt hus. Vi har haft meget fokus på at optimere den del. Jeg er vokset op i ‘Fattigfirserne’ under oliekrisen, og der var altid iskoldt i mit barndomshjem. Der var kun ét rum, der blev opvarmet en smule – alle andre rum var der ikke varme på. Jeg har lovet mig selv lige siden, at man ikke må fryse i mit hjem”, fortæller Lars.

THE-KØKKEN OG LUKSUS I SOVEVÆRELSET
Farnaz’ favoritrum, i deres nye hjem, er den separate forældreafdeling, der er indrettet som en stor, lækker hotelsuite med the-køkken, en stue, eget badeværelse og en kæmpe terrasse med fri udsigt over Øresund.
“Når jeg er der, går jeg fuldstændig i afslapningsmode. Og det er der, jeg går hen, når jeg skal lade op. Jeg kan godt lide at lave en god kop kaffe, sætte mig på terrassen og nyde den exceptionelle udsigt over vandet”, fortæller Farnaz om sit yndlingsrum.

EN STOR HERSKABSLEJLIGHED I KØBENHAVN K
Farnaz ser ikke sig selv som en drømmer, og hun gør sig ikke tanker om, hvor hun er om hverken 6 måneder eller 6 år. Men spørger man hende, hvor hende og Lars bor, når børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra, så svarer hun prompte: “Så bor vi i en stor herskabslejlighed i København K. Jeg elsker København. Der er så meget stemning, og jeg liver helt op, når jeg er der.”

Lars ser ikke helt så begejstret ud som Farnaz, og han tilføjer: “Jeg får energi af, at der ikke sker noget. Når vi snakker om at bo i København, så tænker jeg straks på problemer med parkering. Men hvis vi en dag skal bo i en lejlighed i København, så skal det være en god kombination, hvor jeg også kan være i sommerhuset i Tisvilde ofte – det vil være en ret fantastisk kombination.”

Om parret skifter den smukke gamle Strandvejsvilla i Klampenborg ud med en lejlighed i København, vil tiden vise. Lige nu nyder Lars, Farnaz, Ida, Anna og Conrad livet med havudsigt, masser af plads, gode parkeringsforhold og kort afstand til kontor og kunder.

Elbæk-parret beskæftiger sig med salg af liebhaverejendomme, og her er grundigt forarbejde, ærlig dialog og professionel vejledning deres opskrift på succesen – og på de gentagende salgsrekorder.

ELBÆKS Liebhavermægler specialiserer sig i at sælge pragtvillaer såvel som godser, lyst- og hesteejendomme. Fællesnævneren er, at porteføljen hos ELBÆKS er liebhaverejendomme, som kan noget helt specielt – og derfor kræver det også helt specielle egenskaber at stå i spidsen for salget af dem. Det er noget, som både Farnaz og Lars Elbæk er helt bevidste om:

– Vi beskæftiger os med nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme. Så det er klart, at det kræver noget helt særligt, indleder Farnaz Elbæk. Lars Elbæk supplerer:

– Liebhaveri er noget, som er unikt. Noget, som der ikke findes ret meget af, og noget, der måske er ganske få købere til, som synes det er helt unikt for dem. At finde dem og få det til at gå op, det er ret fedt, fortæller han.

Et håndplukket udvalg

Farnaz og Lars Elbæk har taget et meget bevidst valg om ikke at åbne flere forretninger eller have flere ansatte i ELBÆKS-regiet: „Man kunne nemt have været fristet til at have 10 ansatte,“ lyder det fra Lars Elbæk, der suppleres af Farnaz:

– Vi kunne have 10 ansatte, og vi kunne sige ja tak til mange flere salgsemner, men det ønsker vi ikke. Vi håndplukker udvalgte ejendomme, siger hun.

– Jeg har tidligere haft mange ansatte. Been there, done that, lyder det resolut fra Lars Elbæk, der uddyber:

– Én udfordring, når man begynder at have mange ansatte, er, at det hurtigt kan afspejle sig i brandet og én selv. Er de kvalificerede? Og hvordan repræsenterer de os? En anden ting er, at man lige pludselig begynder at udlicitere den del, man selv har allermest lyst til at udføre; salget.

Når forretningen bibeholder sin størrelse, har Farnaz og Lars Elbæk mulighed for at holde fokus lige præcis dér, hvor det er vigtigst – på det værdifulde salg og den gode kunderelation. På den måde sikrer de også, at deres egen passion for ELBÆKS Liebhavermægler er intakt:

– Vi laver kun det her, fordi vi har lyst. Og fordi vi ved, at vi gør en forskel. Og så er det virkelig svært at lade være, smiler Farnaz.

Et skræddersyet forløb

Hos ELBÆKS Liebhavermægler skræddersyer de ethvert forløb, så det tilpasses den enkelte sælger og den enkelte ejendom. Derfor er hver en salgsproces ganske tidskrævende, og det betyder, at Farnaz og Lars Elbæk er særdeles selektive i forhold til, hvilke boliger de tager ind i porteføljen. Af samme årsag er der et naturligt loft på antallet af ejendomme, der kan være i porteføljen, og derfor må de til tider takke nej, når kunder henvender sig med ønsket om at få deres bolig solgt:

– I perioder er vi på grund af travlhed nødsaget til at skrive potentielle ejendomme på vores ønskeliste til salg. Det kan lyde meget kontroversielt og måske en smule til den arrogante side, men sandheden er, at vi udelukkende gør det for at bevare den høje standard og kvalitet for det, vi leverer, og det, vi kan tilbyde, lyder det fra Farnaz Elbæk.

Det er dog ikke blot den aktuelle kapacitet, der er afgørende for, om Lars og Farnaz Elbæk siger ja til at tage en ejendom ind. Det er både den enkelte sælger, beliggenheden og selve ejendommen, der spiller ind.

Gensidig tillid og respekt

For Farnaz og Lars Elbæk er en essentiel del af den succesfulde ejendomshandel båret af gensidig tillid og respekt parret og sælger imellem:

– Man kan forvente ærlig dialog, professionel rådgivning og vejledning – og et salg. Et godt, trygt forløb, hvor man reelt set bare skal læne sig tilbage og lade os komme til, fortæller Farnaz

Elbæk og pointerer, at det netop er vigtigt, at sælger træder et skridt tilbage i processen og lader Lars og Farnaz gøre arbejdet:

– Det handler om at lade os få lov til at gøre det, vi er gode til. Og oftest, jo mindre ”indblanding”, der er fra sælgers side, jo hurtigere og mere succesfuldt et salg. Vi fokuserer på salget og på at få det til at lykkes, så det er også der, vores energi skal være. Vi er dog ekstremt heldige med vores sælgere. De har valgt os – og vi har valgt dem. Derfor er der også et rigtigt godt match og udgangspunkt, som ofte resulterer i endnu en uundværlig og værdsat relation, smiler Farnaz.

Et godt kendskab til køber

Det er ikke kun vigtigt med et godt match mellem ELBÆKS og den enkelte sælger – det er også afgørende, at matchet mellem køber og ejendom er det rette:

– Vi vil gerne lære vores købere at kende – for vores egen og for vores sælgeres skyld. Men som køber er der heller ikke noget værre end at tage ud for at kigge på en ejendom, der ikke reelt indfrier dine ønsker til en bolig. Alt for ofte har vi oplevet, at køberne aldrig er blevet spurgt om, hvad det præcis er, de søger, og det ender med at være spild af tid for alle involverede parter, påpeger Lars Elbæk.

Hvis en potentiel køber henvender sig til ELBÆKS Liebhavermægler med interesse for en given ejendom, sørger Farnaz og Lars Elbæk derfor altid for at screene køber forud for en eventuel fremvisning:

– Ligesom vi selekterer vores ejendomme, kan man sige, at vi også selekterer vores købere. Vi screener alle potentielle købere, som vi ikke kender i forvejen. På den måde ved vi, hvem vi lukker ind, men også at de har reelle intentioner. Der er uundgåeligt nogle fantaster derude, og dem er vi nødt til at sikre os, at vi ikke bruger tid på, forklarer Farnaz Elbæk.

Screeningen giver samtidig Farnaz og Lars Elbæk mulighed for at afklare alle tvivlsspørgsmål forud for en mulig fremvisning:

– Vi afklarer alt: Hvad er det, der gør ejendommen interessant? Hvad er deres behov, og er der nogle helt specifikke krav og ønsker, der skal tages hensyn til? fortæller Farnaz Elbæk.

Den omhyggelige screeningsproces sikrer, at ELBÆKS Liebhavermægler er forberedte til tænderne i mødet med en potentiel køber. Samtidig skaber det tryghed, at sælger ved, hvem der bliver lukket ind i deres hjem – og at køber reelt har råd til at slå til, hvis ejendommen viser sig at være den helt rette:

– Vi har aldrig en fremvisning bare for at have en fremvisning. Det er vores tid for kostbar til, siger Farnaz Elbæk resolut.

Screeningsprocessen er således til gavn for både Elbæk-parret og for den pågældende sælger – men også for køber selv. Her er man ikke bare én ud af mange potentielle købere, men den rette køber matches med den rette ejendom på baggrund af et minutiøst forarbejde:

– Når vi håndplukker både ejendomme og købere på den måde, vi gør, er det hands-on, og det er også derfor, at vi arbejder døgnet rundt. Der er ikke noget, der er tilfældigt, slutter Farnaz Elbæk.