Hjertet i hjemmet

Hvad gør et hus til et hjem? I en tid, hvor verden føles urolig, søger vi trygheden i det nære — i familielivet, hverdagen og de små ritualer, der binder os sammen. For Farnaz og Lars Elbæk handler hjemmet ikke om perfektion, men om nærvær, ærlighed og kærlighed i al sin uorden.

VERDEN ER I KRISE RUNDT OM OS, OG VI SØGER DET NÆRE. BETYDNINGEN AF HJEMMET OG FAMILIELIVET BLIVER STØRRE. SÅ TIL JER, DER HAR MED BOLIGER OG EJENDOMME OG HJEM AT GØRE HVER ENESTE DAG, HVAD MENER I ER FORSKELLEN PÅ ET HJEM OG EN BOLIG?

Lars grunder lidt over spørgsmålet, før han kommer frem til sit svar: “Ordene betyder jo det samme, eller næsten det samme. Så det er et definitionsspørgsmål. Hjemmet er, hvor hjertet er. En bolig, ordet er lidt mere neutralt, identitetsløst. Selv har jeg lyst til at have et hjem, fremfor en bolig. Det er min definition, min måde at tolke ordenes betydning på.”

HVILKE FØLELSER FORBINDER I MED HJEMMET?

Lars og Farnaz er meget enige: “Tryghed. Nærvær. Middag. Putningen. Fysisk berøring. Vide, at du kan regne med mig.” Hvordan skaber man et hjem, hvor familien er i centrum — et hjem, hvor familiemedlemmerne har lyst til at være sammen? Farnaz overvejer lidt, er stille, før hun begynder at forklare: “Uha det er et rigtig svært spørgsmål. Vi har tre børn og vi er en sammenbragt familie. To af børnene har lyst til at være sammen med os og hinanden det meste af tiden. Den tredje er stort set altid på sit værelse, no matter what. Vi elsker alle hinanden, det er simpelthen bare tre vidt forskellige typer unge, med vidt forskellige behov. Tre individuelle personligheder. Derfor er børnene blevet modtaget herhjemme med hensyn til, hvordan de nu hver især er. Alle, selvfølgelig, med åbne arme og kærlighed. Og stadig i dag oplever de vores modtagelse, vores dagligdag, forskelligt alligevel er det deres hjem, alle tre.

Og egentlig, der er ingen børn, der vokser op i samme hjem! Det, tror jeg, er godt at få bekræftet for de forældre, der virkelig prøver hver dag. Børnene har de samme forældre, de får den samme gode og kærlige behandling — men opfattelsen af hjemmet er forskellig. Hvert individ har sin helt egen opfattelse af hvilket hjem, de er vokset op i, selv om det er samme hjem.”

Farnaz kigger på Lars, og han fortsætter: “Alle forældre har nok som os en drøm om, at man vil være det gode. det stabile, det trygge holdepunkt. Alle prøver, men altså… vores hjem gives der masser af kram og kærlighed — selvfølgelig, men sandheden er, at der også er masser af kaos og ‘hovsa, det er tid til aftensmaden, og vi har ikke købt ind?!’ Det sker altså også hos os.” “Og så.” Lars retter sig op: “Særligt til de, der ligesom vi er en sammenbragt familie. synes jeg det er vigtigt at få sagt, at selv om man vitterlig prøver sit bedste, så kan ens Intentioner blive misforstået… indtil børnene bliver gamle nok.”

Farnaz nikker bekræftende og tager over: “Nu er de alle tre gamle nok til at se intentioner bag ord og handlinger. Det, synes jeg, er meget fint og rørende, og meget stort. Sådan en som mig, jeg er kærlig — og hård. Jeg véd, hvad der er rigtigt og forkert. Sådan er jeg. Roser, når noget er godt, og er ikke bange for at sige, når noget ikke er i orden. Jeg er meget tydelig om, hvad jeg vil havde. Det kan måske virke skræmmende på børn, og måske blive over sat til: ‘betyder det, du ikke kan lide mig?’ Det kræver en modenhed hos børnene, og den er kommet nu. Når jeg siger noget, ved de, hvor det kommer fra. Resultatet er så heldigvis meget helstøbte børn, der aldrig er i tvivl om vores kærlighed. Svaret, for at gå tilbage til spørgsmålet, er nok, at vi forsøger at være tro mod os selv, og møde børnene med deres forskellige personligheder. hvor de er.”

KAN INDRETNINGEN PÅVIRKE ET HJEM POSITIVT?

Farnaz er hurtigt ude med sit svar: “1000% ja. Nogle gange kan et hjem blive så poleret, at man ikke kan bruge det af skræk for at røre sig – eller så svinsk, at man ikke kan holde ud at være der. Dog hælder jeg til det første, hvis jeg skal vælge. I begyndelsen. da vi var flyttet ind i det nye hus, der fandt vi ud, at børnene næsten ikke turde tage deres venner med hjem, åben- bart af skræk for at de skulle ødelægge noget. Det var jo bestemt ikke meningen, så jeg begyndte at stille mig selv spørgsmålet: ‘Var mit hjem for poleret?’

Lige i kølvandet på den tanke slog det mig, at der skal altså også være pænt, ryddeligt og roligt, for at man befinder sig godt i hjemmet. Og så må folk simpelthen lære at behandle tingene ordentligt. Vi lever jo selv alle 5 og hund vores hverdag i hjemmet, så jeg synes egentlig ikke, at det er for fint. Det er præcis, som det I øvrigt har jeg aldrig selv haft den bekymring, jeg kender jo børnenes venner, og de kunne da ikke drømme om at hærge. Vi vil altid gerne have besøg af vores børns venner, meget gerne til at spise med, det er så hyggeligt. Men til gengæld siger jeg absolut nej tak til vilde fester. Klap på skulderen til dem, der orker den type arrangementer, men det bliver ikke i mit hjem” griner Farnaz.

I EN FORANDERLIG OG TRAVL TID KAN RITUALER OG TRADITIONER SKABE FUNDAMENTET FOR ET LIV MED MENING. HVILKE TRADITIONER ER VIGTIGE FOR JER I FORHOLD TIL FAMILIELIV OG HJEMMET… OG HVORFOR ER DE VIGTIGE?

Lars er helt fast: “Alle traditioner betyder noget hos os, især fødselsdagene. Og sådan noget som påske, Tisvilde, Cannes, Smukfest, Frokost på Victor. Det, at vi har tider på året, hvor vi ved på forhånd, at hér sker der noget særligt. Noget, vi er fælles om at gøre sammen, forberede sammen.”

“Ja.” bryder Farnaz ind: “Bare der opstår en lille anledning til noget, vi kan være sammen om, noget, vi skal glæde os til – så er vi på.”

Lars tager over igen: -Så bliver det et holdepunkt i løbet af året, og fundamentet er, at der bliver skabt gode minder. Når vi har haft succes, når vi blev særligt glade over noget, når vi har haft en rigtig god oplevelse — så gentager vi det gerne, og pludselig er der skabt en tradition eller et ritual.”

Farnaz slutter af: “Og de minder, de er altid forbundet med andre mennesker, familien, venner mennesker, vi rigtigt godt kan lide. Så kan det godt være, at traditionen er, at vi faktisk kun ser dem én gang om året…” Lars nikker enigt, og Farnaz understreger: ” men så gør vi det, og så er traditionen og oplevelsen dejlig. Det er alt sammen menneskebåret. Måske er det dét, der skaber følelsen af hjem, der rækker ud over boligvæggenes grænser.”