Det ekstra gear
MAN HØRER, MED RETTE, MEGET OM, HVOR HÅRDT DET ER AT HAVE ADHD. ALLIGEVEL FINDES DER EN HEL DEL MENNESKER, SOM HAR ADHD OG DE LIGGER I FRONT OG I TOP I SAMFUNDET. ER DER FAKTISK NOGLE FORDELE VED DIAGNOSEN?
“Jeg føler, jeg har et ekstra gear. Hjernen tænker lynhurtigt, og tænker den korte kreative vej, tænker ud af boksen, og man får bare gjort flere ting. Vi har simpelthen begge nogle ekstra gear — vi har den ekstra dimension på det hele. Og så lægger vi meget energi i dét, vi interesserer os særligt for. Dét. vi synes er sjovt, er en ‘walk in the park’, der får vi belønningen i hjernen, og når derfor meget mere, end hvad der tydeligvis er almindeligt.” forklarer Farnaz.
KAN I BRUGE ASPEKTER AF ADHD’EN ARBEJDSMÆSSIGT?
“Måske. Jeg tror det: Farnaz løfter øjenbrynene og slår ud med armene. “Vi aner jo ikke, hvordan det føles IKKE at have ADHD. Jeg er ikke ekspert på tilstanden Men jeg véd, at for os går der et splitsekund fra tanke til handling. Vi har krøllede kreative hjerner, og vi tænker ud af boksen, når vi løser opgaverne. Vi har et brændende stærkt drive.
Helt grundlæggende har vi en stærk ekspertise og omfattende erfaring som mæglere. Vi tør godt at stå ved, at vi er hardcore dygtige! Derudover er det meget intuitivt med salg, fordi ikke 2 ejendomme er ens. Der er simpelthen ikke en skabelon for, hvordan man griber salget af en given ejendom an. Og ADHD gør muligvis, at vi får impulstanker_ Små lyn af intuition. Så et gæt fra mig er, at den skærpede intuition supplerer vores ekspertise positivt.” uddyber Farnaz
Hun fortsætter “I vores fag gør vi det umulige muligt hver dag. Hver eneste dag prøver vi at løse opgaverne, vi bliver ved at finde på nyt. Vi ved ikke altid, hvad udfaldet bliver — ruller bolden? Går den i mål? Måske gør vores ADHD med det ekstra gear, de kreative hjerner. det stærke drive være gaven i lorten!” filosoferer Farnaz.

BEMÆRKER KUNDERNE, AT DER ER NOGET UDOVER DET SÆDVANLIGE, NÅR I ER PÅ EN VURDERING?
Lars nikker: “Når vi er ude at vurdere, ude at mødes med sælgerne, hører vi utroligt mange gange sætninger som: ‘Der var aldrig nogen, der har fortalt mig de her ting før?’, ‘I ser ting og retninger, som ingen andre gør’. De fortæller også, at vi stiller krav til dem som sælgere.”
Han fortsætter, bestemt i mælet: “Vores tilgang er, at vi er der, fordi vi har fået en opgave, vi skal løse. Vi véd, hvad der virker. ADHD er en del af os begge, som vi derfor automatisk kombinerer med vores ekspertise. Måske er det årsagen til, at vi ser huset og mennesket på en anderledes måde, og kan skræddersy processen hver eneste gang.”
I ER BEGGE I EN RET VOKSEN ALDER BLEVET DIAGNOSTICERET MED ADHD. HVAD VAR JERES REAKTION PÅ DIAGNOSEN?
“Det var en kæmpe lettelse!” udbryder Farnaz. “Jeg har altid vidst, der var ét eller andet, der var anderledes, men jeg vidste bare ikke, hvad det var. Så det var overhovedet ingen overraskelse, kun en lettelse. Det har været svært, særligt som unge mennesker. Nu har vi fået klarhed. Vi har fået styr på, hvordan vi bedst og hurtigst kommer fra A til B. Klarheden har også givet os selvforståelse og selvaccept. Alt sammen noget. der gør det nemmere at håndtere ADHD’en i forhold til helbred, energiniveau, familie og venner og vores forretning.”

HAR I ORGANISERET HVERDAGEN ANDERLEDES EFTER DIAGNOSEN?
“Ja, der er rigtig mange tjeklister, og vi har ansat endnu en PA på kontoret. Vi indså, at vi har brug for, at der er flere mennesker, der er med til at gribe boldene. De ekstra hænder er nødvendige til at hjælpe os med at holde styr på tingene. Vi kan faktisk godt selv, det er det ekstra gear, jeg taler om — men vi kan brænde ud, for der er 1000 bolde i luften i vores hverdag og forretning,” understreger Farnaz.
Hun fortsætter med fast stemme: “Du skal ikke tage fejl af, at det er jo ikke fordi, vi vågner op og high-fiver os selv over at have den ekstra belastning i hovedet. Før pressede vi os selv mere og sagde til os selv: ‘Hvorfor gør du ikke det ikke bare?! Kom nu i gang, kom nu ud over stepperne og kom ud over sengekanten! Forståelsen af diagnosen gør, at vi taler pænere til os selv.”
“Som barn fik jeg tit at vide, at jeg var doven. Den har fulgt mig som voksen, så jeg stadig føler, at jeg vist da er doven selv om jeg nok klarer 4 gange så meget som andre mennesker! Det er altså vildt. Netop fordi man er ‘doven’, vælger man nogle hurtigere løsninger, fordi man er pisket til det. Vi ser målet… og så spurter vi,” fastslår Farnaz, ikke uden stolthed.
ER DET GODT AT VÆRE TO MED ADHD I ET FORHOLD? ELLER SVÆRT?
Lars tænker sig om: “Det er jo ikke sådan, at jeg sidder hver dag og tænker: ‘Vi har ADHD. så nu gør vi sådan.’ Vi har levet med det hele vores liv. Men nu med indsigten, tydeligheden i situationen, er der pludselig mange ting, der giver god mening. Vi har fået forklaringen på mange ting om os selv, der har undret os. Og selvaccepten betyder utroligt meget: ‘det er ok, jeg har det på den måde lige nu’. “
Farnaz fortsætter alvorligt: “Det er både megahårdt og megagodt at være to, der har ADHD, i et forhold. Alt går fra 0-100 på et splitsekund, og det er alt sammen store følelser i spil. Ingen af os har den der ekstra overbærenhed med hinanden, også selvom vi elsker hinanden, og i situationen kan det være svært. Solsiden er der heldigvis også: Vi forstår hinanden så meget bedre, end hvis der kun var én med ADHD. Diagnosen er kommet sent i vores liv, og vi har håndteret vores liv uanset de udfordringer, der er lagt os i vejen af en mental tilstand vi ikke tidligere var opmærksomme på. Når jeg kigger på vores livsresultat — hvor vi befinder os som partnere, hvordan vores børn har det og har klaret sig, hvordan vi lever som familie — så bliver jeg faktisk vildt stolt over, at det er vores realitet. At leve med ADHD er sårbart. ægte og ærligt. Det er, hvad det er.



