Nybygget liebhaveri på Strandvejen
ELBÆKS Ejendomsmægler – din kompromisløse Liebhavermægler
Velkommen til Vedbæk Strandvej og denne fantastiske funkisejendom med havudsigt. Huset er bygget i 2021 og fremtræder i en klasse for sig selv med enkle linjer, fladt tag og hvidpudset facade.
Boligen, som er opført som en dobbelt funkisejendom, har sit eget matrikelnummer, have og indkørsel, og derfor ingen fælles forpligtelser med naboen.
Ejendommen består af 320 gennemtænkte kvadratmeter, og der er anvendt materialer i højeste kvalitet. I det store, åbne køkken-alrum ses et stilrent snedkerkøkken med stenbordplader og Gaggenau-hvidevarer. Store vinduespartier sørger for fantastisk lysindfald såvel som en gudsbenådet udsigt over Øresund.
Den store familie kan se frem til seks soveværelser og tre badeværelser, hvoraf samtlige værelser i stueplan har dør ud til terrassen. Det ene soveværelse er tiltænkt forældrene, som har eget badeværelse og walk-in. Badeværelserne er udstyret med Vola-armaturer og matcher køkkenet med elementer i sten og egetræ.
Haven er nem og overskuelig med solrige terrassemiljøer i forskellige niveauer.
Kort om ejendommen:
– Havudsigt fra samtlige stuer
– Højt til loftet, gulvvarme over alt
– 6 store soveværelser
– 3 store badeværelser
– Forældreafdeling med eget badeværelse, badekar og walk-in
– Køkken-alrum og stue i ét med gaspejs og direkte udgang til stor anvendelig terrasse med udsigt over Øresund
– Bryggers med egen indgang
– Få skridt til skov, strand og havnemiljø
Beliggenheden er både naturskøn og bynær. Der er gåafstand til spisesteder, indkøbsmuligheder og maritim stemning på Vedbæk Havn. Dertil ligger Enrum Dam og Skov umiddelbart vest for matriklen. Ydermere tilgodeses børnefamilien af nærliggende skoler og pasningstilbud.
Bestil fremvisning online eller kontakt ELBÆKS på 7020 1118
2950 Vedbæk