ELBÆKS Ejendomsmægler - din kompromisløse Liebhavermægler
Herskabslejlighed til den ultimative feinschmecker!
Velkommen til Nørregade 24A. Her finder man en af Danmarks smukkeste og mest gennemførte lejligheder. Lejligheden er komplet gennemrenoveret i 2022 med ny planløsning og med gulvvarme overalt. Hver en detalje er gennemtænkt og genialt udført til perfektion. Der er specialdesignet interiør, snedkerede elementer og materialer af højeste kvalitet. Der er højt til loftet med smukke, nøje udvalgte stuk, høje paneler og gulvene lagt i fransk sildeben. Køkkenet lavet af anerkendt jysk snedker, Tage Laursen, hvor alle skabe og skuffer er i massiv egetræ med fronter i børstet stål.
Snedkerkøkkenet består af en central køkkenø med bardisk, 5-i-en armatur, og hårde hvidevarer i topkvalitet - heriblandt en italiensk Steel Cucine-ovn, der går i ét med stålet. Badeværelset er med patinerede messing-detaljer fra TONI Copenhagen. Ydermere er hele lejligheden udstyret med intelligent belysning fra Philips Hue.
Lejligheden kort fortalt:
- Snedkeret løsninger over alt
- Højt til loftet med stuklofter, paneler og indfatninger
- Egetræsgulve, børstet og olieret, lagt i fransk sildeben med gulvvarme i alle rum
- To soveværelser - det ene med fransk altan
- Exceptionelt flot badeværelse med vaskesøjle
- Lyst, stort køkken/alrum og stue
- Stor, fælles tagterrasse med elevator
- Tæt på det hele i Indre By
Lejligheden ligger midt i København tæt på populære restauranter, barer og caféer samt velassorterede specialforretninger, Tovehallerene. Der er få skridt til Nørreport Station såvel som grønne omgivelser i de københavnske haver, bl.a. Ørstedsparken og Kgs. Have.
Bestil fremvisning online eller kontakt ELBÆKS på 7020 1118
1165 København K