ELBÆKS Ejendomsmægler - din kompromisløse Liebhavermægler
Denne ejendom udgør en enestående, landlig oase med fortræffelige rammer for den hesteinteresserede familie, som ønsker at se deres heste stå og kigge ud ad vinduerne mod gårdspladsen.
Matriklen beriger jer med eksklusive hestefaciliteter såvel som to moderniserede boliger i hovedhuset. Dertil hører 24 tønder land, som er udlagt til folde og marker, hvor et levende, snoet hegn af vildtremiser skaber gunstige forhold for jagt.
Hele herligheden er ideelt placeret mellem Holte, Høsterkøb, Vedbæk og Hørsholm blot 25 minutter fra København. Nærmiljøet er ydermere attraktivt i kraft af Rude Skov, Folehave Skov og Vedbæk Havn.
Info på grunden:
- Ridehus på 20 x 40 meter med vinduer, spejl, høj barriere og plateau til tilskuere
- Nyanlagt, udendørs ridebane på 20 x 60 meter
- Vandingsanlæg på begge ridebaner
- Nybygget stald med otte hestebokse, striglepladser, vandspiltov, dækkentørrer, industrivaskemaskine og saddelrum
- Maskinhus med mulighed for at udvide antallet af bokse
- Store folde med træhegn
- Smuk have med bede og store træer
- Jagt på egen jord
- Garage til tre biler
- Gæstetoilet i forbindelse stald og garage
- Anseelig gårdsplads og terrasse
- Mange disponible kvadratmeter til eksempelvis maskinhal, værksted og lagerplads
- Anneks med fire disponible rum og et badeværelse
Hovedhuset på 322 kvadratmeter er gennemrenoveret i 2015 og 2018 og fremtræder med hvidpudset facade og rødt tegltag. Inden døre ses et stilrent interiør og skønne lysindfald, og de sprossede vinduespartier løfter også sløret for udsigten over de åbne vidder.
Det anseelige køkken-alrum udgør boligens samlingssted, hvor et veludført Hanstholm-køkken med egetræsfronter og skuffer med tapsamlinger samt en Reis-pejs gør sig bemærket. Hovedhuset er indrettet til to separate boliger med en gennemgående, anvendelig kælder, der blandt andet råder over en vinkælder og et badeværelse.
Staldbygningen og garagen blev gennemrenoveret i 2018. I samme år anlagde nuværende ejer den pragtfulde gårdsplads samt terrassen, som forbinder hovedhuset med den blomstrende have.
Info om bolig 1:
- Hanstholm-køkken
- Alrum med parti af foldedøre til terrassen
- Lounge-område
- TV-stue
- Badeværelse
- Gæstetoilet
- Tre soveværelser
- Walk-in-closet
- Rummelig repos
Info om bolig 2:
- To stuer en suite med skydedør til terrassen
- Særskilt køkken
- Badeværelse
- Et soveværelse
- Møblérbar repos
Bestil fremvisning online eller kontakt ELBÆKS på 7020 1118
2970 Hørsholm