BOOK VURDERING
Book vurdering

Skodsborg Strandvej 198  
2942 Skodsborg

Boligtype: Villa, 1. fam.
Bolig / kld. / grund:228 / 28 / 721 m²
Antal rum:8
Byggeår:1907
Sagsnummer:99HV-000777
Energimærkning:

Strandvejsvilla med havudsigt og badebro

ELBÆKS Ejendomsmægler - din kompromisløse Liebhavermægler

På Skodsborg Strandvej ligger denne formfuldendte ejendom med overdådig beliggenhed i første række til vandet. Der medfølger således en privat badebro for enden af haven. Placeringen ved Øresund er også udnyttet til fulde indenfor, idet man kan skue over vandet via vældige vinduespartier fra både værelser og stuer.

Den hvidpudsede villa præsenterer sig enkelt med fine facadeudsmykninger samt sprossede vinduer. Integreret med ejendommen ses en garage, og bagom er der et udhus med omklædningsfaciliteter.

To stuer en suite udgør boligens opholdsmiljøer inden døre, hvor en glasinddækket karnap beriger dagligstuen med dagslys og løfter sløret for havudsigten. Gulvet består af et smukt sildebensparket. Ydermere er der en stemningsfuld pejseindsats. Fra begge stuer er der adgang til terrassen og haven. Køkkenet er stilrent og nyder ligeledes godt af et skønt lysindfald og havudsigt via vinduesåbningen. Stueetagen rummer endvidere et gæstetoilet.

Førstesalen er allokeret til to værelser, hvoraf ét har direkte adgang til et stort walk-in-closet og en balkon, der orienterer sig i retning af vandet. Det andet værelse har fransk altan. Heroppe får I også et vaskerum samt et anseeligt badeværelse med hjørnespa og bruseniche. Endelig råder huset over en kælder med et fyrrum og et disponibelt rum. Haven er velanlagt med frugttræer, blomster og terrasser, der fanger solen fra samtlige vinkler.

Ejendommen kort fortalt:

- Panorama over Øresund

- Privat badebro

- Stor have

- Solrige terrasser

- To soveværelser

- Et walk-in-closet

- Et badeværelse med hjørnespa

- Et gæstetoilet

- To stuer en suite

- Et køkken

- Et vaskerum

Bestil fremvisning online eller kontakt ELBÆKS på 7020 1118