Idyllisk hesteejendom på 4,38 hektar jord på toppen af Tikøb.
Opført i 2010
Idyllisk hesteejendom på 4,38 hektar jord på toppen af Tikøb.
Opført i 2010
Rammerne for hesteentusiasten er helt sublime med en kæmpemæssig grund, en ridebane medbelysning og mulighed for at opføre et ridehus ved stutteriet. Dertil er der selve ejendommen på 250m2, som er opført i 2010 med et charmerende stråtag, sortmalede bjælkekonstruktioner oghvidpudsede facader, der giver det helt rette, landlige udtryk. Her er alt udført i kvalitetsmaterialer og med et minimum af fremtidigt vedligehold.
Ejendommen er bygget op som tre længer, som alle står i perfekt stand. Den ene længe indeholder topmoderne stald. Her er fire flotte hestebokse, et sadelrum med toilet og badefaciliteter og selve stalden med direkte udgang til folde og ridebane.Den anden længe består af eksklusiv trippel garage med elbetjente porte samt to disponible rum.Begge længer har et stort disponibelt loftrum som står klar til udnyttelse. Der er naturligvis gulvvarme i begge længer.Stuehuset er velindrettet med store opholdsstuer, køkken-alrum, fire soveværelser og trebadeværelser.
Ridebanen er tør og med belysning og giver de perfekte rammer om jer og hestene. Større arealer på matriklen er indhegnet, og der er ikke langt til omfattende skovområder med glimrende ridestier. Haven er parklignende, og uanset hvor på ejendommen man slår sig ned, er der en betagende udsigt over markerne, hvor der med flere søer og moseområde er kræset for naturen med bla. Nattergalen som fast beboer. Omgivelserne er totalt ugenerede, og der er højt til himlen og langt til naboerne. Ejendommen ligger godt tilbagetrukket og højt i landskabet.
Idyllen er ikke til at skyde igennem, og alt omkring ejendommen emmer af ro og et landligt islæt langt væk fra stress og jag. Alligevel befinder man sig lige på grænsen til Tikøb og har således dagligvarebutikker, skole og daginstitution i gå- eller cykelafstand.
Stuehuset i korte træk:
- Hall
- Køkken-alrum med køkken fra JKE
- 4 soveværelser
- 3 badeværelser
- Stort bryggers
- Flotte trægulve af Ask
- Gulvvarme overalt (via jordvarme og varmepumpe)
- Ekstremt lavt varmeforbrug – Energimærke A2010!
- Højtloftet stuer (hhv 260 og 268 cm)
- Gennemført, charmerende, landlig stil
- Store terrasser på begge sider af huset
- Smuk arkitektur, der passer perfekt i islættet
Hesteejendom i særklasse:
- 4,38 hektar jord
- Tør ridebane med belysning
- Stald med fire hestebokse, sadelrum og badefaciliteter
- Stort uudnyttet loft med et vælg af muligheder
- Trippel garage med gulvevarme – ideel til bilsamlingen og trænings-rum
- Smuk, parklignende have
- Jordvarm
- Jagt ret
Kontakt ELBÆKS på 7020 1118 / info@elbaeks.dk for yderligere interesse
3080 Tikøb



