Imponerende herskabslejlighed på 268 m2 i Nyhavn
I den bedste del af Nyhavn ligger en fredet ejendom med pudset og rødmalet murværk fra 1755. Man forlader pulserende Nyhavn via den sorte port og bydes straks varmt velkommen i den hyggelige fælles baggård, som er smagfuldt indrettet og med Eventyrenes Klub som nabo.Mezzaninlejligheden i Nyhavn 53 er unik med den smukkeste udsigt over kanalen fra flere stuer og værelser og den centrale beliggenhed til trods ånder der fred og ro.
Lejligheden er gennemgribende renoveret med højeste kvalitet i materialevalg. Køkken-alrummet er således udstyret med elementer i wenge samt et køle-, fryse- og vinskab fra SubZero, badeværelserne er bygget op med Ølandssten og der er Dinesen plankegulve i stort set alle rum. Der har samtidig været stillet skarpt på bevarelse af lejlighedens talrige unikke, originale detaljer, herunder smukke, høje træpaneler, og loftshøjden er på intet mindre end 3,5 meter.
Lejligheden indeholder entre, en imponerende lounge samt bibliotek, et stort køkken-alrum, 2 værelser, et master bedroom med walk-in closet samt et stort badeværelse med både kar og bruseniche. Yderligere byder boligen på en separat teenage/gæsteafdeling med eget badeværelse samt et kombineret bryggers og vinrum samt en privat og ugenert terrasse.
Kontakt ELBÆKS på 7020 1118 / info@elbaeks.dk for yderligere interesse
1051 København K