Pragtvilla i Charlottenlund på attraktiv, børnevenlig adresse
Denne smukke pragtvilla er beliggende på den attraktive, børnevenlige og lukkede vej, Brams Sidevej. Her har man kun få min. gang til Jægersborg Allé og alle dens herligheder.Huset er gennemrenoveret i 2015 i de ypperste kvalitetsmaterialer og alle de snedkererede løsninger er lavet til perfektion af og til snedkermesteren selv! Sammensmeltningen mellem de originale, fine detaljer og nutidens elegante interiør er yderst imponerende. Her har man mulighed for at bo i drømmehuset med et tårn og de smukkeste buede vinduespartier, der giver et fænomenalt lysindfald. Overalt, inde såvel som ude – ses og mærkes den hyggelige og hjemlige atmosfære. Haven beriger med frugttræer og store, solrige terrasser.
Drømmehjemmet kort opsummeret:
301 m2 beboelse og 117 m2 kælder
5 soveværelser
3 badeværelser
Køkken, garderober og alle snedkererede løsninger er udført af Raaschou Inventarsnedkeri
Stort køkken / alrum med direkte udgang til terrasse
3 stuer en suite
Stemningsfuld havestue
Højloftet, gennemført kælder med flere gode disponible rum og badeværelse
Stort vinrum
Udendørsarealer:
Perfekt størrelse grund på 1.039 m2
Flere solrige terrasser
Syd/vestvendt have
Indkørsel og port
Huset opvarmes med fjernvarme
Det bedste hjem til børnefamilien, der ønsker et lækkert, gennemført og nøglefærdigt hus med gåafstand til det meste og med adgang til nogle af landets bedste daginstitutioner og skoler.
2920 Charlottenlund