Netværk betyder alt

8. December 2025 4 min.

EN DEL MENNESKER SER NETVÆRK UDELUKKENDE SOM EN DEL AF DET PROFESSIONELLE LIV, OG DE HAR SKODDER MELLEM PRINATLIVET OG FORRETNINGSNETVÆRKET. HVORDAN SER I PÅ DET?

Farnaz læner sig frem og forklarer med hænderne: “Vores venner er blevet kunder, og vores kunder bliver venner. Så vi ser anderledes på det. Det er meget sjældent, at vi kun ser folk til ét salg eller køb.

Vi oplever ofte, at når VI har solgt et hus, så kan folk, der var involverede den gang, stadig tale om hvor god en oplevelse, de har haft hos os. Det gør os så stolte. Vi har fundet ud af, at vi tydeligvis efterlader et indtryk hos mennesker, vi er sammen med — på hver vores måde. Det er fundamentet for vores netværk.

Kravene kan blive større med den tilgang vi har, hvor grænserne mellem forretning og privatliv er udviskede. Vi er næsten altid på arbejde — det er både en stor fordel og en kæmpe nemesis. Vi arbejder der, hvor vi færdes. Så vi ser hele tiden huse, vi enten har solgt eller har til salg, og så bliver vi ubevidst mindet om arbejde.

Nogle gange med et kæmpe smil på læben. andre gange med et sug i maven eller frustration.

Generelt navigerer vi rigtig fint i et netværk, der er professionelt og privat på samme tid, men jo, det stiller ekstra krav. Jeg må til tider trække linjen op og sige: Nu er det fritid. Jeg har også brug for åndehuller uden for arbejdet. Jeg har brug for venner, hvor jeg kan slappe af.”

HVOR GAMLE VAR I, DA I BEVIDST BEGYNDTE AT OPBYGGE OG PLEJE JERES NETVÆRK?

‘Nu har jeg været meget klog fra en tidlig alder.” svarer Farnaz, og griner. “Jeg er socialt intelligent. Jeg tilvælger mennesket fremfor at ‘udvide mit netværk’ det andet kommer automatisk og som en bonus. Selvfølgelig Det tror jeg sker, fordi jeg vælger mennesket med hjertet frem for hjernen og med ingen skjult dagsorden. Lars stemmer i: “Husk på, at der er ingen i denne verden, der kan klare sig helt alene. Det betyder mere end man tror, at man husker at anerkende, når det går godt for mennesker i ens omgangskreds.

Og man skal kunne regne med folk, uanset om det går op eller ned. Mennesker i vores netværk skal vide, at de er valgt til, de er der, fordi vi kan se noget i personen. Alle vil gerne være med i medgang og på den sjove rejse. Det er i modgangen, man opdager, hvem der er gods i.” Farnaz er alvorlig: “Det stiller endnu større krav til at være et ordentligt menneske og træffe gode valg. Vi går længder konstant, de ekstra mil for kunderne, men når vi skal bruge så mange timer på en sag eller et arbejde, skal lysten og tilliden også være der, og den er i høj grad båret af, hvad for nogle mennesker, man arbejder sammen med.”

HVOR STORT ER JERES NETVÆRK I DAG?

Farnaz’ stærke drive kan tydeligt ses: “Vi har et kæmpestort og fremfor alt stærkt netværk, der stoler på os og lytter. Any day of the week kan vi række ud til nogen. Og selv om vores netværk er så stort, vil jeg gerne fremhæve, at det ikke er mængden af mennesker, det er kvaliteten af dem. Vi har skabt noget, der er så enestående, at folk stoler på os og tager imod vores anbefalinger. Det er også derfor, opgaven bliver særligt fornem for os.”

Lars pointerer: “I samme ånd insisterer vi på, at det er beslutningstagerne, der skal være med til det indledende møde om eventuelt samarbejde. Vi giver rigtigt meget af os selv i vores arbejde, og derfor skal tilliden og kemien være der. Den opstår allerede fra de første sekunder i vores nye relationer. De vælger at gå med os, fordi det oprigtigt er os, de har størst tillid til, og fordi de kan mærke, at vi kan noget, som andre ikke kan.”

KUNNE I DRIVE JERES FORRETNING UDEN NETVÆRKET?

Lars og Farnaz siger i kor: “Klart nej.”

KAN I GIVE ET PAR EKSEMPLER PÅ HELT ALMINDELIG PLEJE AF NETVÆRKET?

“Det hele handler om oprigtighed. Det er båret af hjertet. Vi har ikke en drejebog. Det fineste, man kan give som menneske, er at gøre ting uden bagtanke. Aldrig gøre noget for at få noget igen. Du er i dine relationer lige så længe, du er et ordentligt menneske.” siger Farnaz