Fra en drøm til en anden realitet

24. January 2024 3 min.

Lars og Farnaz havde en fælles drøm. En drøm om egentlig bare at kunne være mere sammen. Den drøm udviklede sig til, at de ville skabe noget sammen. Noget blev til ELBÆKS Liebhavermægler, som blev etableret i 2018. De shoppede efter et attraktivt butikslokale på en attraktiv beliggenhed. Valget faldt hurtigt på indre København, nærmere Frederiksstaden, hvor de kunne mærke den fede vibe og energi fra Hovedstaden. Det blev i en særdeles smuk klassisk ejendom med masser af sjæl og charme, men som trængte til kærlighed. Og kærlighed fik den. Den blev istandsat og løftet til nye højder. Lokalet blev indrettet som et hæng-ud-sted, hvor de kunne hygge omkring deres venner og netværk til fredagsbar og en god kop kaffe.

ELBÆKS-parret forestillede sig, at de ville cykle på job, arbejde lidt og ellers nyde hinanden på en af de nærliggende cafeer. ”Det blev alt andet end det, vi så sødt og naivt, havde forestillet os eller drømt om,” siger Farnaz. ”Vi startede fuldstændig fra bunden og med ingen sager til salg. Vi havde ingen forretningsplan eller strategier. Vi fandt lokationen, gik i gang med den kreative proces, fik udarbejdet et navn og logo og en skræddersyet hjemmeside – også var vi ellers bare i gang”. I april 2018 gik ELBÆKS Ejendomsmægler i luften med tanken om at sælge alle slags boliger -og endda i hele DK.

De ville have max 20 sager til salg om året. Men mindre end to år senere havde de solgt 52 ejendomme på bare ét år. Altså ca. en ejendom om ugen – og det var altså ikke alle typer af ejendomme, som de først havde tænkt sig. Det var nogle af Danmarks absolut dyreste ejendomme, som de solgte på rekordtid til rekordhøje priser. ”Vi kunne se, at vi udelukkende henvendte os til liebhavermarkedet, da det, vi primært fik til salg og solgte, var toppen af Danmark og i en helt særlig liga. Vi havde oparbejdet en utrolig spændende portefølje af unikke ejendomme: Store strandvejsvillaer, godser, lyst- og hesteejendomme, som hver især kunne noget helt særligt – og som krævede noget helt særligt”, siger Lars.

Nye standarder blev sat, og det resulterede i, at de ændrede deres navn fra ELBÆKS Ejendomsmægler til ELBÆKS Liebhavermægler og skiftede samtidig lokation fra København K til Strandvejen i Klampenborg. Lars kigger på Farnaz og smiler; ”Ja, fra en drøm til en anden realitet. Det er vist det, man kalder for livet”.

De traf meget tidligt i processen et valg om, at de aldrig vil konkurrere på pris, men derimod altid på kvalitet. De havde gentænkt hele ejendomsmæglerbranchen og ville gøre alt på deres egen helt måde. For Farnaz og Lars repræsenterer hver ejendomshandel en historie — en transformation og ofte en ny begyndelse. Som Farnaz forklarer: “Ofte handler det om mere end ejendommen – det er livssituationer, der forandrer sig. Skilsmisse, dødsfald eller nye begyndelser kræver forståelse, respekt og indlevelse.

Det er afgørende, at vi møder kunderne der, hvor de er i livet, og giver os tid til at sætte os ind i deres situation.” Og det personlige engagement, som ELBÆKS tilbyder, går ikke ubemærket hen. Mange kunder husker den gode, varme relation og henvender sig igen, når der atter skal vendes et nyt blad i livets bog. På den måde er Farnaz og Lars langt mere end blot ejendomsmæglere – de er fortrolige forvaltere af kundernes drømme og værdier. Det drejer sig ikke kun om at gennemføre et salg, men om at bygge dybe og betydningsfulde relationer. “Det er ikke bare en ejendom, vi sælger – det er et stykke af vores kunders liv. Derfor er vi selektive med, hvem vi samarbejder med. Vores kunder ved at vi værner om deres privatliv og værdier,” afslutter Farnaz.